Dyrlæge Aage Pedersen
Tlf 40595064 Telefontid 8-16
Besøgstid bookes ml 9.00-16.30 (seneste ankomst)
Vagt: Se menupunkt Vagt og åbningstider
Jeg er dyrlæge med 21 års erfaring fra blandet klinisk praksis. De 6 første år var jeg selvstændig udekørende stordyrsdyrlæge i Tromsø i Norge, og derefter var jeg ansat 6½ år som dyrlægeassistent på Gundsø Dyreklinik. Hovedvægten af arbejdet har omfattet heste - både som udekørende dyrlæge og undersøgelse på klinik. Jeg har en bred erfaring med røntgen, ultralydsscanning, MR-scanning samt medicinske og kirurgiske behandlinger på klinik.
Jeg har deltaget i efteruddannelseskurser indenfor sårbehandling, hovproblemer og terapeutisk skoning, stofskiftelidelser og kolik hos heste samt grundkursus i akupunktur.
Min praksis er oprettet fra den 1. september 2015 og ideen er at fortsætte mit virke som udekørende dyrlæge.
Mine spidskompetancer er indenfor tandpleje på hest, sårbehandling, hovproblemer og rideproblemer hos heste, men jeg har også stor erfaring med kvæg, får og geder. Jeg anvender akupunktur som en integreret supplerende del af diagnostikken og behandlingen af flere dyrearter.
Før jeg blev dyrlæge var jeg uddannet som landmand på daværende Lyngby Landbrugsskole ved Roskilde. Jeg underviste en periode på skolen inden jeg startede på dyrlægestudiet.
Jeg har 3 dejlige voksne sønner og en kat.
Dyrlæge Aage Pedersen, Loddervej 9, 4684 Holmegaard, tlf 40595064, mail pedersenaage@hotmail.com, CVR nr 98330453
Danske Bank konto: 3409-11727832 www.dyrlægeaage.dk